Jeg har selv en iPhone 4S som jeg er godt tilfreds med. Det virker som om, at selve kvaliteten af materialerne og designet er lige et hestehoved foran de andre konkurrenters smartphones.

Der er tale om knolddannende løgvækster, der kan kendes på deres store blomster med seks frie og ofte plettede blosterblade og seks frie støvdragere.

Her er et udpluk af de slægter, der er repræsenteret ved arter, som er vildtvoksende I Danmark (eller dyrkes i Danmark).

• Tulipan (Tulipa)
• Blomster i slægt med liljen:
• Fritillaria (Fritillaria)
• Guldstjerne (Gagea)
• Hundetand (Erythronium)
• Kæmpelilje (Cardiocrinum)
• Lilje (Lilium)
• Tudselilje (Tricyrtis )

I stedet for at luge småplanterne væk, når de dukker op på de helt forkerte steder i haven, kan du forsigtigt grave dem op og flytte dem til et sted i haven, hvor de passer ind. Også nogle træer og buske kan så sig selv eller danne udløbere, så du finder små, nye minitræer rundt omkring i haven.

Flyt planterne i august eller september
Et godt tidspunkt at flytte de selvsåede planter på er i august til september. Det er især fint efter en periode med regn, hvor jorden ikke er alt for tørt. De nyomplantede planter kræver nemlig meget vand.

Planterne skal gerne være ca. 10-20 cm høje, før du graver dem op. Så er de robuste nok til at klare flytningen. Sørg for at få så meget rod med som muligt. Du kan enten sætte planten på dens nye voksested, eller du kan give den en mellemstation i en potte. Akelejer skal ikke blive for store, før du flytter dem. De har pælerod og er svære at flytte som fuldvoksne planter.

Reklame – skift a-kasse nu

Når et frø er spiret, så viser der sig en rod, hvorigennem næringsstoffer kan optages fra jorden. Så skyder den første stængel med blade, de såkaldte kimblade. Alle næringsstofferne, der lå i frøet, er nu brugt op, og den lille plante skal nu klare sig selv ved hjælp af dens omgivelser.

Fotosyntese
Når planten er skabt, skal den kæmpe for at overleve, uanset hvor lille den er. Det er ensbetydende med at sikre, at den får lys, luft, vand og næringsstoffer nok. En af de processer, der holder planten i live og får den til at vokse, kaldes fotosyntese.

Reklame – bedste bredbånd

Gennem Fotosyntese fremstiller planten sin egen føde (glucose). For at gøre det skal planten bruge vand, kuldioxid og lys. Planten udvinder vandet fra jorden og kuldioxiden fra luften. Under denne proces fremstilles ikke blot glucose men også ilt. Planten bruger en lille del selv og frigiver resten i luften. Så der er en grund til, at planter er så vigtige. I alle former for forbrænding (motorer, brande osv.) bruges der ilt, og der frigives kuldioxid. Planternes fotosyntese gør præcis det modsatte, og den er derfor altafgørende for alt andet liv på jorden, der er afhængig af ilt.

Faktorer der regulerer plantens vækst
Ud over de grundlæggende faktorer såsom lys, luft, næringsstoffer og vand, er der andre faktorer, der spiller ind på en plantes vækst. Plantens vækststoffer er af stor betydning. De kan mere eller mindre sammenlignes med væksthormoner. Vækststoffer dannes i meget små mængder i plantens stængel og rodspidser. Derfra transporteres de til plantens voksende dele for at udføre deres stimulerende funktion. Disse vækststoffer hjælper en plante med at blive meget høj, hvis den f.eks. gror på et mørkt sted. Planten vokser bogstaveligt talt op i lyset ved sin søgen efter overlevelse.

Negative vækstfaktorer
Faktorer der kan påvirke en plantes vækst negativt er bl.a. træk, kulde, vind, for meget lys, for lidt lys, ringe jord eller tung jord. Jord med et lavt jernindhold kan give planter med et anæmisk udseende. For at sikre maksimal vækst skal jorden indeholde bestemte mineraler med kuldioxid, fosfor, kalium, kalcium, svovl, jern og magnesium. For store mængder af et af disse stoffer kan også have en negativ effekt. Man ved, at store mængder kobber eller zink forårsager defekter hos planter.

Den rette sammensætning er vigtig
Derfor er det de rigtige mængder, der virker. Alle planter har forskellige minimums- og maksimumsniveauer for tolerance. Og derfor foretrækker nogle planter et varmt klima for et koldt eller trives i en type jord og visner i en anden. Det samme gælder lys – nogle er soldyrkere, andre elsker skyggen.

Ekstreme ændringer
En ekstrem habitatændring er ofte fatal for en plante. Se f.eks. på skovfældningen: skyggeelskende planter udsættes pludselig for klart sollys, som sandsynligvis vil dræbe dem. Når en plante ikke får lys nok, kan fotosyntesen ikke finde sted. Planten sulter ihjel. Det ses under træerne, hvor græs ikke kan vokse i den tætte skygge. Sorter tilpasser sig ofte deres miljø, som træerne i en tæt skov, der kun har grene helt i toppen, hvor de kan få lys.